Det nye boligområde i Højby er placeret på en søbrink i det gamle grusgravsområde syd for byen. Grusgravene er i dag omdannet til et naturskønt søområde. Landskabet er præget af sin historie som grusgrav, og der findes kun lav bevoksning i området.
Det nye boligområde er med til at danne byens nye kant mod syd. Området ligger i tæt forbindelse med den eksisterende by med let adgang til institutioner, kulturliv, indkøbsmuligheder og transport. Adkomsten til det nye boligområde sker via Højbygårdsvej, og en ny boligvej forbinder de østligste boliger. Vejene er asfalterede og har fortov.
De nye boliger er placeret som rækkehuse i et plan med varierende boligstørrelser. Alle har ensidigt fald på 10° og er henvendt mod udsigten ud over søerne. Størstedelen af boligerne ligger i første række mod vandkanten.
Boligerne findes i tre typer:
Type A – Bruttoareal 88 m²
Type B – Bruttoareal 101 m²
Type C – Bruttoareal 119 m²
Bygherre: | Højby Byg |
---|---|
Rådgiver omfang: | Udvikling af boligområde og udarbejdelse af salgsmateriale |